Om stillingen
Er du ved at uddanne dig inden for marketing eller kommunikation, og kunne godt bruge noget real life practice? Så er det her måske dit tegn, til at sende en ansøgning afsted!
I en (måske) tidsbegrænset periode, søger vi en kreativ kollega, som har lyst til at indgå som en del af teamet hos Poul Munk i Silkeborg. Den kreative del, skal udfolde sig på diverse platforme, som Google, Facebook og Instagram. Forhåbentlig kan du booste vores platforme med fornyet energi, og komme med forslag til ting, som vi slet ikke har tænkt på!
Stillingen kræver kendskab til annonceringsværktøjer på fx Google. En af arbejdsopgaverne vil også kaste brug af WordPress med sig, men det er langt fra et must, at du har kendskab til det på forhånd.
Vi tilbyder
- En spændende mulighed for at kombinere studie med arbejde
- Grundig oplæring i PM-værdier
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og hyggelige firmaarrangementer
- Mulighed for at arbejde med nogle af markedets førende bilbrands
Om Poul Munk A/S
Vi er et af byens helt store bilhuse med mange bilmærker under samme tag. Vi har mere end ti nyvognsmærker og en stor portefølje af lettere brugte biler i salg, et stort værksted, skadecenter og biludlejning – hvilket gør os til en lidt alt i én-løsning, når det kommer til biler. Til at varetage alle opgaverne, er vi lige omkring 50 medarbejdere – unge, ældre – og dem midt imellem, deltidsansatte, fleksjobbere, lærlinge og elever. Sammen stræber vi efter at være Silkeborgs foretrukne bilhus med høj kvalitet, masser af muligheder og skarpe kolleger.
Vi tror på, at en arbejdsplads med højt til loftet giver et bedre arbejdsmiljø – og vi sørger også for, at der er masser af hygge – også uden for arbejdstiden.
Kan du se dig selv som en del af Poul Munk?
Vi holder løbende samtaler, så send endelig din ansøgning og CV til Lykke på le@poulmunk.dk. Du er selvfølgelig også velkommen til at give hende et kald på 28 97 00 24, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist: 10. november 2025
Vi glæder os at høre fra dig og potentielt få dig med på holdet.